Hvad laver Borgerforeningen?
Løgstrup Borgerforening er byens og borgernes forening. Den er også erhvervslivets og de andre foreningers forening.

Og hvorfor det?
Den er jeres forening, fordi den skal varetage borgernes og hele byens interesser med henblik på at styrke fællesskabet, trivsel og miljøet. Den skal samtidig værne om de fælles positive værdier, der skaber byens sammenhængskraft. En vigtig opgave og mission som kræver en fælles indsats.

Foreningen arbejder aktivt på at styrke byens position og udvikling i Viborg kommune. Hensigten er at sikre den fremtidig tiltrækningskraft og eksistens. Forandring i det omgivende samfund er konstant, så byen skal vedvarende have gode servicetilbud og være attraktiv for at fastholde og udbygge det bestående i byen. Det være sig foreninger, børnehus, skole, ældrecenter erhverv og andre sammenslutninger, som kun lever, når alle slutter op og nye kommer til.

Foreningen skal bidrage til at udfylde det område, som andre foreninger og interesser ikke naturligt har i deres program. Men Borgerforeningen samarbejder med alle, og vil gerne fremstå som det samlede led i forhold til byens sociale og aktive liv.

• Vi er borgernes talerør ud til Viborg kommune og øvrige politiske interesseorganisationer 
• Vi tager kampen op for at styrke udviklingen af Løgstrup med byfornyelsen og bosætning
• Vi støtter og samarbejder med byens erhvervsdrivende i Løgstrup 
• Vi tilbyder arrangementer for alle aldre i byen til styrkelse af det sociale fællesskab 
• Vi har aktive grupper, der hver især styrker fællesskabet og trivslen
• Vi værner om byens renhed og forskønnelse
• Vi søger aktivt at knytte bånd mellem alle foreninger, så vi går hånd i hånd
• Vi flager ved byens festlige arrangementer
• Vi skaber julestemning i den søde juletid

Borgerforeningen er jeres forening, og der er brug for alles hjælp Løgstrup er et lille lokalsamfund i en stor kommune i Danmark. Vi oplever alle et pres af flere årsager. Det taler i høj grad for, at sammenhold er den mulige vej for ikke at blive overset i mængden. Borgerforeningen spiller derfor en vigtig rolle for Løgstrup. Ikke kun ved festlige lejligheder og sociale arrangementer, men i høj grad også ved at kunne mobilisere viden og kræfter til at påvirke politiske beslutningstagere til at se mod Løgstrup.

Din indsats og dit engagement – stort som småt – er med til at styrke Løgstrup som lokalsamfund.

Foreningens bestyrelse sætter stor pris på alle frivilliges gode engagement, og alt tæller i det samlede billede. Vi håber, at du derfor vil støtte Borgerforeningen i det omfang, du kan. Derfor vil vi gerne kontaktes, hvis du har idéer eller hvis du har tiden og lysten til at hjælpe. Du kan kontakte os på mail HER eller på telefon til foreningens formand Karina Riis Frederiksen mobil nr.: 40 71 18 97

Vi sætter pris på dit medlemskab, og du kan melde dig ind HER

Fb ikon

 Løgstrup Borgerforening
info@8831borger.dk
Kontonr.: 9570 13552568

CVR:16221546

mob pay Klik her

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner.