Vi er stolte af at præsentere Løgstrup Hundeskov, et nyt fristed for både hunde og derehundeskovs ejere. Dette projekt startede som en idé fra en engageret borger, der fremlagde forslaget på et borgermøde i hallen. Takket være en gruppe dedikerede frivillige, der tog initiativet og sikrede finansiering, er ideen nu blevet til virkelighed.

 Viborg Kommune har støttet projektet økonomisk og derudover har Løgstrups bypedeller spillet en central rolle i projektet, idet de har fulgt udviklingen tæt og hjulpet med opførelsen af et shelter med et borde-bænke-sæt, som vi kalder “Hundehuset”. Her kan hundeejere finde læ og hvile, mens deres hunde løber frit og leger uden snor.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i Løgstrup Hundeskov, hvor både mennesker og hunde kan nyde naturen og hinandens selskab i trygge og smukke omgivelser.

Find en legeaftale til din hund på facebookgruppen Løgstrup Hundeskov 8831.

Hundeskoven ligger bag spejderhytten, som har adresse på Romlundsvej 27, 8831 Løgstrup. Du kan også komme til hundeskoven fra himmerlandsstien.

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner.