D. 23. maj sendte Borgerforeningen en ansøgning om etablering af en hundeskov i Løgstrup. Ansøgningen er sendt til Viborg kommunes pulje, der hedder "Udviklingsprojekter i mindre byer og landdistrikter 2023" Der er svar på ansøgningen i august.
Vores ansøgning vedrører arealet bag spejdernes grund. Der, hvor det for år tilbage var Sct. Hans bål. Vi har søgt om at få sat et hegn på halvdelen af græsarealet, og op i beplantningen, der går op til omfartsvejen. Dertil et overdækket bænk/bord sæt og et bord/bænk sæt i det fri.
Opdatering:
Den 6.6.23, havde vi besøg af en repræsentant fra Viborg kommune, der gerne ville se arealet, og vi føler at mødet forløb godt i en positiv stemning. På baggrund af mødet i dag ser vi frem til at få etableret hundeskoven i løbet af efteråret 2023.
(Forslag 14 i LUP)